Sorgen som en relation

album-antique-arrangement-699782

Når sorgen rammer, kan det opleves, som om der rejses en mur omkring en, som det kan være helt umuligt for omverdenen at se ind over. Derfor står en sørgende også altid alene med sit tab. Ikke fordi der ikke er andre pårørende til den person, man har mistet, men fordi tabet af en elsket samtidig er tabet af en unik relation mellem den sørgende og den afdøde.

Som sørgende støder man fra omverdenen ofte på forestillingen om, at man med tiden vil kunne ‘komme over sin sorg’ eller ‘komme videre’. Det fejlagtige ved denne opfattelse er, at sorgen opfattes som et personligt anliggende hos den sørgende frem for som en relation, der involverer både den sørgende og den afdøde. Sorgen markerer ganske vist en gennemgribende ændring i relationens betingelser, men relationen i sig selv består. Frem for at ‘komme over’ sin sorg, handler det altså om at leve videre med den under de nye betingelser.

Sorgforskningen er i de senere år for alvor begyndt at (gen)opdage værdien af at betragte sorgen som en relation frem for som en individuel sindstilstand eller en reaktion, der skal beskrives og behandles på baggrund af sine symptomer. Når vi i Studerende og Sorg planlægger vores sorggruppeforløb, tager vi fx vores teoretiske udgangspunkt i en nyere sorgteori, der kaldes ‘tosporsmodellen‘.

 

Sorgens to spor

Tosporsmodellen handler grundlæggende om at tage udgangspunkt i den enkeltes relation til den afdøde, så det vigtige ikke bliver at komme til at mærke de ‘rigtige’ symptomer, men i stedet at lære sin egen sorg og sine egne reaktioner på den at kende. For nogle vil det rigtigste være at lære at finde hensigtsmæssige måder at undgå sorgen, mens det for andre vil være rigtigst at lære at konfrontere den. Det vigtige er at kunne sørge på en måde, der ikke bestemmes af andres forventninger til en, men af et vedvarende arbejde med relationen til den, man har mistet.

Derfor vil nogle sørgende primært finde trøst i at sige “min mor ville have ønsket, at jeg skulle leve videre”, mens andre primært vil finde trøst i aktivt at opsøge savnet i billeder, på et gravsted eller ved lejlighedsvist at tale om den afdøde, som om han/hun endnu var i live. For de flestes vedkommende vil en sorgproces dog være en vekselvirkning mellem disse to spor, der lægger navn til tosporsmodellen.

 

Sorgen og studiet

Som en studerende, der lever i en verden med eksamener, selvdisciplin og fremdriftsreform, er der altid en deadline lige rundt om hjørnet. Der er meget sjældent tid til at stoppe op og give plads til savnet og relationen til det menneske, man har mistet. Livet går videre, om vi vil det eller ej – også selvom det kan være kropumuligt at følge med.

Når vi arrangerer sorggrupper i Studerende og Sorg, prøver vi derfor at skabe et rum, hvor der er plads til både sorgen og studiet. Vi skal naturligvis kunne sørge, mindes og savne sammen, men det er lige så vigtigt, at der er rum for at dele erfaringer med hinanden om, hvordan man kan håndtere et uendeligt savn midt i en presset hverdag.

Sorgen er en relation, som man kan lære at leve med, selvom man aldrig kommer over den. Vi håber, at sorggrupperne i Studerende og Sorg kan være med til at gøre det en lille smule lettere for studerende i sorg at leve et liv med plads til både sorgen og den vedvarende relation – også på studiet.

Skriv et svar

Please log in using one of these methods to post your comment:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this:
search previous next tag category expand menu location phone mail time cart zoom edit close